Hej allesammen!
Denne her blog kommer nok mest til at handle om
ungdomslivet og om hvilke fælder der er ved at være teenager. Der er mange nye
ting, og valg man skal gå i møde i ens liv når man bliver teenager. Det er for
det meste i den alder man begynder at drikke og gå til fester. Bloggen kommer
til at handle om alkohol, rygning, stoffer, gruppepres, voldtægt og sex.
Fælden ved rygning er, at når du først er startet
bliver du afhængig og kan derfor have svært ved at stoppe igen. Der er
forskellige stoffer i cigaretter, som gør, at man bliver afhængig af dem. Bl.a.
nikotin som faktisk er et giftstof. Samtidig er det også det stof, der er med
til at give en ruslignende tilstand hos unge de første mange gange de inhalerer
røgen. Jeg har selv nogle venner der så småt var begyndt at festryge men da de
først havde rodet sig ind i det, kunne de ikke komme ud af det igen og er nu
blevet faste rygere. Udover nikotinen er der tilsat nogle stoffer til
cigaretterne, som kun har den ene funktion at skabe afhængighed. Et tarveligt
trick fra tobaksfabrikanterne, hvis du spørger mig.
Fælden ved stoffer er lidt det sammen som ved rygning
med at når du først har rodet dig ind i det, har du svært ved at komme ud af
det igen.
Problemet med alkohol er, at det bedøver både hjernen
og resten af kroppen så du ikke altid kan styre dig selv dvs. det er der, du
faktisk meget nemt kan ryge i en af de andre fælder som fx at tage stoffer
eller begynde at ryge. Hvis du får meget at drikke, har du slet ikke styr på,
hvad du siger eller gør. Du siger ting, du ellers aldrig ville sige. Det er som
om, du glemmer hvem du er og dagen efter kan du heller ikke altid rigtig huske
hvad du helt præcist har lavet. Hvis du har drukket dig stangstiv kan du
risikere, at der mange der udnytter det og fx har sex med dig eller voldtager
dig fordi du ikke har kontrol over dig selv.
Hvis du er i byen kan du komme til at tage stoffer,
uden du ved det. Det burde være umuligt, men der findes forskellige stoffer,
som nogen kan finde på at komme i dit glas, mens du ser væk eller er ude og
danse. Det er ekstremt farligt, for der er faktisk nogen af stofferne, du kan
dø af.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar